Nogle mennesker mærker verden stærkere end andre. De lægger mærke til stemninger i et rum, før nogen har sagt et ord. De opfanger små detaljer i ansigtsudtryk, tonefald og stemninger, som andre knap registrerer. De bliver let rørt, let overvældede — og ofte også hurtigt trætte, når sanseindtryk og følelser står i kø. Mange, der er særligt sensitive, oplever, at omgivelserne ikke helt forstår dem. De bliver kaldt “for følsomme” eller “sarte”, og det kan skabe en følelse af at være forkert i en verden, der hylder robusthed og tempo.

Som psykologer ser vi, at sensitivitet ikke er en fejl, men en personlighedstræk med både styrker og udfordringer. Særligt sensitive mennesker har ofte en stor empati, en dyb refleksionsevne og en stærk kreativitet — men de har også brug for mere pauser og ro end andre. Når de ikke får det, kan de hurtigt blive overstimulerede og udvikle stresssymptomer, søvnbesvær eller angstlignende reaktioner. Mange kommer til at skamme sig over, at de “ikke kan holde til det samme” som andre, og forsøger at presse sig selv til at leve på andres præmisser.

I samtaler hos en psykolog arbejder vi ofte med at forstå og acceptere sensitiviteten som en del af personligheden i stedet for noget, der skal fjernes. Det kan handle om at finde balancen mellem at udfordre sig selv og beskytte sin energi. Vi undersøger, hvilke situationer der tapper mest, og hvordan man kan strukturere sin hverdag, så der også er tid til pauser, fordybelse og ro. Mange oplever, at de først begynder at trives, når de holder op med at kæmpe imod deres natur og i stedet lærer at samarbejde med den.

På siden om at være særligt sensitiv kan man læse mere om, hvordan man kan finde indre ro og styrke som sensitiv. Det kan være at skabe rolige rutiner, indrette omgivelserne mere sanseskånsomt, sige fra tidligere i belastende situationer og tale åbent med sine nærmeste om, hvad man har brug for. Når omgivelserne forstår ens behov, og man selv begynder at se dem som legitime, bliver der plads til, at sensitiviteten kan blomstre — som en styrke og ikke en byrde.

At være særligt sensitiv handler ikke om at være svag. Det handler om at mærke verden intenst. Og når man lærer at passe på den følsomhed, kan den blive en kilde til både dyb kontakt, kreativitet og livsglæde.